Hvis man har surfet lidt rundt på nettet og kigget efter paintball turneringer er man helt sikkert stødt på film og andre reportager fra store paintball events i usa og nogle enkelte her i europa (paris, london og en i tyskland). Her bliver paintball spillet på stadions, kampe der bliver kørt som andre store sportsstævner, med tilskuere der hepper på deres favorit hold, toptrænede atleter der giver den fuld skrue, fadøl, hotdogs og alt den andet tivoli gejl der skal til.
Der er ikke sparet på noget og de events er både for folk der ikke aner hvad den farlige ende af en paintball markør er og op til dem der spiller med på topplan.
Der er næsten altid forhandlere af udstyr der skal vise det sidste nye, mulighed for at hr./fr. Jensen kan kan prøve kræfter med sporten.
De stævner der findes i Danmark holdes så vidt jeg er underrettet i de klubber der deltager i DPL (Dansk Paintball Liga) og her kommer der næsten udelukkende deltagere og klubmedlemmer fra den pågældende klub eller fra klubber i nærheden.
Jeg ser ikke nogen forhindring for at vi her i Danmark skal holde tilbage for Paris, London, Chicago, Bitburg osv. Vi har mulighederne for at afholde disse events, da der er masser af idrætsanlæg der kan huse disse events. Der er mange aktive spillere i Danmark, men har ikke kunnet finde et officielt tal, så den mest nøjagtige indikator er at det største forum for paintball spillere www.pball.dk har på nuværende tidspunkt lidt under 3000 medlemmer. Jeg vil garantere for at der er flere aktive spillere end dette og MANGE flere der interesserer sig for sporten.
Jeg tror at der er mange der interesserer sig for sporten eller bare skal ud og opleve noget, der vil ha en fed oplevelse, hvis DPL blev afholdt i en arena, hvor det var mulighed for at opleve sporten som tilskuer uden at man skal kende de enkelte klubber og finde frem til datoer for DPL der ikke lige just ligger øverst på googles søgeresultater.
Jeg vil juble og klappe i mine små fede fingre hvis der kunne finde sådan et stævne sted på dansk jord og jeg vil hellere end gerne være med til at starte det op!
Sidder der nogle personer ude i det danske land, der har prøvet at få noget lignende op at stå vil jeg enormt gerne høre fra jer. Hvis i eventuelt kunne tænke jer at være med til at få det sparket igang, så er jeg en lykkelig mand!
Mit budskab er at få paintball udbredt til andre end de hardcore spillere der allerede er inde i miljøet og ved alt om sporten. Det kunne være enormt fedt at få folk med på lægterne, som både fodbold og håndbold har det her i Danmark.
Der er desuden langt fra alle der har forstået at paintball er en sport og ikke en undskyldning for folk at træne våben kamp. Vi der ved hvad paintball er bør igen og igen udbrede budskabet "Paintball is not a crime!"
Over and Out
Mads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar