Som Brian (ejer af Deluxe) siger er det kun den hårde kerne der er til træninger om vinteren, men hvorfor det?
Der er tonsvis af unskyldninger: Det er for koldt, Det blæser for meget (sagt af en spiller i næsten vindstille), det gør dobbelt så ondt at blive ramt og der kommer alligevel ikke non.
Jeg vil nu splitte de påstande af, for jeg mener ikke der er det store hold i nogen af dem.
"Det er for koldt"
Ah sludder... så snart temperaturen er over 10 grader har de fleste en ganske aktiv sved produktion under det tøj der skal til for at spille paintball... Næsten alle de sommer træninger jeg har været med til har folk smidt det meste af tøjet når de kommer ud fra banen og de er nærmest totalt badet i sved.
Da jeg var ude at spille igår, så havde jeg en ekstra trøje under og jeg havde ikke problemer med at holde varmen, men havde nærmere problemer med sved i masken...
"Det gør dobbelt så ondt at blive ramt"
Ja paintball gør ondt, men kun hvis man bliver ramt.. og ja det gør lidt mere nas at få en kugle ind hvis den rammer et sted hvor huden er kold, især hvis man bliver ramt på fingrene og de er kolde.
Et gammelt ordsprog siger at der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning. Hvis det er koldt, så tag nogle tykkere handsker på og så gør det faktisk mindre ondt end med "sommer handsker".
Resten af kroppen er godt pakket ind og generelt godt varmet op, men man har typisk lidt mere tøj på om vinteren, så det burde ikke være et problem... Har i hvert fald ikke været det for mig.
"Det blæser for meget"
Ja hvis man vil ha en undskyldning, så kan man finde en...
Hvis det blæser, ja så flyver kuglerne ikke så lige som i stille vejr, det kan enhver hofnar sige sig selv, men man skal huske at de andre rammer lige så dårligt som dig, så det er rimeligt fair alligevel.
Hvis du kommer til en turnering, som DPL, vil du så tage hjem hvis det blæser? Ville det så ikke være en fordel at vide hvordan det virker i dårligt vejr, så du har overtaget imod dem der pakker sammen så snart der er grå himmel?
"Der kommer alligevel ikke non"
Tjah, det er så en af de få undskyldninger der er hold i, men den er stadig lidt vattet, for hvis man har lyst til at spille paintball, så har man det lige så fedt når det er koldt som ellers. Desuden er det vinter og forår der kan gøre forskellen om man kan klare sig i en turnering til sommer. Hvis man først støver markøren af når det bliver varmt, så når man kun non få træninger inden de første runder af f.eks. DPL går i gang, så er man ikke helt oppe i tempo til at tage de store slag.
Fordele ved vinter træning er at det kan være meget afvekslende i forhold til sommeren. Det sjoveste sys jeg er at slide i sne... Det gør man kan glide utroligt langt og man kan kaste sig på måder man normal ikke ville turde, for det gør ikke så ondt som normalt. Det kan være en fordel når du kommer til en turnering, for så ved man hvad man kan i en snæver vending.
For de nye (som jeg er en af) kan de være meget godt at komme til vinter træninger, da der mest af de hårde drenge og piger der dukker op og man bliver kun bedre hvis man spiller mod nogen der er bedre end en selv.
Så drenge og piger! Der er ingen grund til at holde jer tilbage fra at komme ud i det kolde vejr, bare hop i tøjet og kom igang med at skyde hinanden!
Over and Out!
Mads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar