onsdag den 30. maj 2012

Hvem spiller paintball?

Jeg snakker tit med folk om paintball og folk har tit sære reaktioner på det...
"Paintball er da ikke noget for mig..." den hører jeg meget tit!
Jamen jeg er jo SOSU, Bankmand, Læge, Ingeniør... det har da ikke noget med sagen at gøre! Bare for at nævne dem jeg lige kan huske, så har jeg spillet med folk med følgende titler: Tømmerlærling, pædagog, læge, ingeniør, software konsulent, DJ, elektriker, paintball instruktør (klart), soldat, spiludvikler og mange andre.
Hvad folk bruger deres hverdag på gider jeg faktisk ikke tænke på når jeg er på en paintball bane, for det betyder faktisk ikke rigtigt noget. Her handler det om at ha en fed dag, lære nogle nye moves og grine af sine kvajere.

Jeg havde en kammerat med til en træning og han er ikke en person jeg umiddelbart ville tro kunne noget specielt på en paintball bane... det er over 12 år siden han sidst havde været på en udlejningsbane, han er elektriker med fuldskæg og dyrker ikke noget sport hvad jeg ved af, men han redede min dag, da han kom ud fra banen hev masken af og jeg så et fjæs der var flækket fra øre til øre og han sagde: "Jeg fik ham!"
Dertil skal siges at jeg så ikke lige nogen nybegyndere gå af banen efter den runde, så manden havde noget at være stolt af!

Da vi kørte hjem var en af de ting han sagde: "det var da nogle hyggelige gutter" og jeg kan kun give ham ret! Langt de fleste folk der spiller paintball er hyggelige og behagelige mennesker, men der er selvfølgeligt nogle der ikke er... har bare ikke mødt dem endnu!
Jeg har været til over 100 træninger og og jeg har været ude for 2 der havde en dårlig dag... en gik selv hjem og den anden måtte sættes på plads, men det er godt nok ikke meget ballade i forhold til hvad jeg har oplevet til fodbold, badminton og karate (som jeg har dyrket ud over paint).

Paintball er en gentleman sport, for hvis man ikke er en gentleman over for andre er de det ikke over for dig, så er man en røv på banen så graver man sin egen grav! Jeg hørte en historie om en der var med til træning hvor han bliver prikket på skulderen af et løb, for ikke at skyde ham på kort afstand, han reagerer ved at vende sig om og save gutten over... de øvrige spillere på banen løb så hen til ham og han smed hvad han havde i hænderne og løb.... han vidste han havde dummet sig ud over det sædvanlige og efter det, så pakkede han sammen og tog hjem...
Hvad kan man lære af det? Ja man opfører sig ordentligt på banen, ellers bliver det en træls dag både for dig og medspillerne.

Vi spiller for at ha det sjovt og vi kan tit ende med at slutte en træning med en kold øl eller noget andet godt, mens vi sidder og fortæller historier og pudser udstyr.

Over and Out!
Mads!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar