onsdag den 12. januar 2011

Gør det ondt?

Det korte svar er JA!
Men det skal ikke skræmme jer, for det er ikke noget der gør mere ondt end en lusing når det rammer, hvis du bliver skudt på kort afstand og de blå mærker det giver forsvinder inden for en uges tid, hvis man ikke bliver ramt meget uheldigt.

Når man spiller på kommercielle hold, så er der for det meste en regel om at man ikke skyder når man er tættere på end 3 meter, for så er det ikke sjovt længere når man kun har en t-shirt og en kedeldragt til at tage slaget.
Jeg har været instruktør på min. 50 hold der har spillet med udlejningsudstyr og har endnu ikke set folk der har fået andet end blå mærker der forsvinder af sig selv. Der er dog sket et par gange at en spiller er blevet ramt på et stykke bar hud og det så har givet lidt skrammer der er begyndt at bløde, men når malingen bliver vasket væk, så er det kun en ridse du lige så let kunne pådrage dig hvis den får lidt gas med ægtefælden eller kæresten...

Jeg har efterhånden trænet med turneringsspillere en hel del gange og er blevet skudt sønder og sammen mange gange, men til dato har jeg ET mærke jeg ikke kommer af med og det er helt min egen skyld... jeg spillede med et udstyr der bestod af knælange shorts, t-shirt og kedeldragt... Jeg blev ramt på 1-2 meters afstand på albuen, hvor huden er enormt tynd, så der er en skygge af mærket endnu.

Når man træner med turneringsspillere, så er der INGEN mindste afstand, men det er derimod mulighed for at man kan få lidt ekstra beskyttelse. Dem der træner jævnligt har en neopren t-shirt, armbeskytter, benskinner, halsbeskytter, benskinner og alt muligt andet gejl.

Hvis man skal begynde at træne med turneringsspillere, så er en god ide at tage et sæt bommuldstøj under, som de gammeldags jogging sæt der er lavet af tyk blød bommuld, da det spreder slaget MEGET og det tager det værste af de blå mærker.
Man kan altid købe det dyre udstyr senere, men det finder i ud af når i kommer igang...

Mads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar